top of page

JEG TILBYDER

Individuelle forløb - Voksne

Det individuelle forløb tager udgangspunkt i din problemstilling og du vil sammen med mig arbejde henimod et mål, der er vigtigt for dig. 

Forløbet indeholder afklaring af nuværende strategier og overbevisninger for håndtering af tanker og tankemønstre, samt øvelser der skal gøre dig i stand til at vælge nye mere konstruktive strategier i fremtiden. Forløbet kræver, for at få et mærkbart resultat, at du er motiveret til at sætte 10-30min af dagligt til øvelserne derhjemme. På den måde vil du i fremtiden være  "selvkørende".

Individuelle forløb - Børn

Oplever du at dit barn er i mistrivsel? Mange børn kæmper med at føle sig "rigtig" i vennegruppen , i skolen eller derhjemme i familien. Ofte handler det om en masse tanker der er svære at sætte ord på, især overfor dem man er i nær relation med. Jeg tilbyder et fortroligt rum for dit barn,  hvor alle tanker må deles, også dem der gør ondt og er svære. Jeg vil have mit fokus på at hjælpe barnet fremad, blandt andet gennem nemme øvelser og teknikker til at håndtere tankerne i fremtiden.

Jeg inddrager især i børneforløbene naturen så vidt muligt. Derudover foregår sessionerne så der tages hensyn til barnets alder, dvs der altid tegnegrej, lego mm i nærheden.

De individuelle forløb passer til børn fra ca 9 år.

Netværk - Børnegrupper

Netværksgrupper for børn fra 9 år tilbydes til børn med specifikke problemstillinger. Det kan være børn med angst, børn der har det svært ifm skilsmisse, børn med autisme mm. Kontakt mig gerne for at høre hvilke grupper der kører for tiden.  Netværksgrupperne har max 4 børn. 

Forløb - Eksamensangst

Eksamensangst er desværre noget der fylder for mange især unge mennesker. Uhensigsmæssige tanker og strategier har stor betydning for eksamenssangst. I forløbet arbejdes der med nye strategier for tankerne  og hvordan evt triggertanker håndteres. Ofte vil 2-4 sesioner være nok.

Forløb - Stress, angst eller depression

Tanker og strategier for tankerne har stor betydning for om du udvikler angst, stress eller depression. Bekymringstanker og timevis af grublerier er den bedste næring til udviklingen af angst, stress og depression og i forløbet vil vi sammen afklare de bagvedlæggende overbevisninger for din håndtering af de tanker der føder din tilstand. Vi vil arbejde med øvelser der laver nye hensigtmæssige stier i hjernen og hjælper dig til nye måde at håndtere dine tanker, både de gode og de ikke så rare. Antal af sessioner aftales individuelt - men ofte vil 5-7 sessioner være passende.

Forløb - Selvværd, Performance eller motiviation

Ligesom eksamensangst er koblet op på en specifik situation, kan du stå overfor en specifik situation i dit liv, hvor du føler du vakler. Det kan være ønsket om et jobskifte, ønsket om et vægttab, ønsket om at præstere godt eller bedre i en sportsgren, ønsket om at være en bedre partner, forælder mm

I dette forløb er udgangspunktet på dit specifikke mål og vi arbejder med dine strategier for tankerne omkring dit mål. 4-6 sessioner er ofte nok.

Forløb for familien

Når der er en i familien der har det svært, vil resten af familien i en eller anden grad også være påvirket.

Familieforløbet planlægges altid individuelt, men vil ofte bestå af sessioner med forældre alene først for afklaring og derefter med barnet eller børnene hver for sig. Antal af sessioner planlægges individuelt.

bottom of page